Børn

Monica anbefaler 'Stjernerejsen'

Monicas påskeferie gik blandt andet med at læse en helt ny og fantastisk børnebog skrevet af Benny Bødker.

Af Monica Severin

Allerede når man står med 'Stjernerejsen' i hånden og kigger på omslaget, får man fornemmelsen af at have en god gammeldags børnebogsklassiker i hånden og et vaskeægte eventyr.
Det er også præcis hvad man får, når man åbner bogen og begynder at læse om Tom og hans fars oplevelser på havet, og så alligevel ikke, for de oplevelser Tom kommer ud for, ville man vist ikke kunne læse om i en børnebog fra starten af 1900-tallet.

Tom og hans far har sejlet verdenshavene tynde ombord på de skibe, de har kunnet finde hyre på. De er dygtige sømænd, men når de er i land for længe går det galt, for Toms far har det med at spille deres penge op. 
Under et ophold i Valparaiso står de derfor uden penge på lommen, og skal hurtigst muligt finde et skib. Men Toms far sover over sig og de kommer ikke med.
Nu er gode råd dyre for de har hverken penge til mad eller det lille værelse, de har lejet sig ind på. Det lykkes dog Toms far at finde hyre på skibet S/Y Aldebaran, ledet af kaptajn Hancock, hvis ry går på at han er skingrende skør, og som nægter at fortælle sit mandskab, hvor præcis de er på vej hen.
Kursen er sat stik syd mod Antarktis, og undervejs bliver Tom venner med kaptajnens datter og sammen prøver de at finde ud af, hvor de skal hen og hvad det er for en mystisk last som er med ombord. Men nogen holder øje med dem og de er nødt til at være forsigtige.
Det bliver en ekspedition ud over det sædvanlige og Tom finder ud af, at kaptajnen måske ikke er så skør som alle går og tror.

Bogen foregår i starten af 1900-tallet og kan minde om klassikere som 'En verdensomsejling under havet' af Jules Verne, men denne bog har et plottwist der går ud over den sædvanlige klassiske børneroman, som gør den endnu mere spændende og lidt mere "moderne".
Den er fyldt med svære fagord om skibe og sejlads og fremmede navne på havne og byer i fjerne dele af verden, men det skal man ikke lade sig skræmme af, det kan man springe let hen over - eller slå op og blive klogere. Det gør under alle omstændigheder fortællingen mere autentisk.
Rasmus Bregnhøi har lavet de mange flotte illustrationer, som er et virkelig godt supplement til fortællingen og skønne at se på, mens der læses højt.