Fejring! Nyindretning af voksenafdelingen i Rønne
Nu er vi næsten i mål efter at have flyttet rundt på bøger og faciliteter i månedsvis
Af Marie Wildt

December, januar og februar har været en forvirrende tid for de faste brugere af Rønne Bibliotek, da vi har rykket rundt på bøger og faciliteter og i det hele taget udfordret jeres tålmodighed!
Nu lysner det: Alle vores ideer om, hvordan vi kunne skabe et lysere, lettere og mere indbydende voksenbibliotek er ved at være ført ud i livet, og det skal fejres: Vi byder indenfor til et uformelt eftermiddags-arrangement med en kop kaffe/te og lidt sødt.
Alle er velkomne - tilmelding er ikke nødvendig.